NORDLEK

Information om nordiske stævner

 

Falun ligger i det område af Sverige der hedder Dalerna, hvad man også kan se ved indkørslen til byen, hvor Dalarhesten står.

 

Falun ligger ca. 680 kr. fra Malmø og ca. 420 km. fra Gøteborg.

Falun er kendt i Sverige for flere ting, men først og fremmest for den store kobbermine, der dels er et stort åbent brud og dels minegange fra 1800 tallet. Der er et museum og besøgscenter ved minen, og det er muligt at komme på en guidet tur i de gamle minegange.

2 andre ting som Falun er kendt for er "Falun-färge". Den røde maling som de fleste svenske træhuse var malet med før i tiden.

Malingen er fremstillet af den kobberholdige jord i området.

 

En anden ting er "Falun-korv" - Falund-pølser - der er lavet af oksekød, og som spises meget i Sverige. Disse pølser opstod nærmest som et biprodukt fra minedriften, da man i 1800 tallet brugte oksehud til at lave reb til brug i minen. Man fandt så ud af at lave pølser af oksekødet.